For øvrigt!

I denne kategori er jeg på slap line og bruger humoren og selvironien i stor stil. Så jeg håber du er med på lidt “Chic-lit alike” med et twist.

 

Nu som 40+ model

Altså ikke i tøjstørrelse – her klarer jeg mig stadig med en størrelse 36. Men aldersmæssigt er jeg kommet mig eller lagt mig ud, om du vil.

Efter at have rundet de 40 er jeg havnet i den voksne verden og i “dame kategorien” med sådan en kraft , at det kan sammenlignes med en mavepumper, en lammer, eller en olfert – eller det der er endnu værre.

Jeg har pludselig opdaget , at der er flere ting jeg skal afholde mig fra at gøre i offentligt rum.

For eksempel – det der med at vinke hysterisk til en bekendt på gaden når man er iført ærmeløs kropsbeklædning – det er definitivt slut!!

 

Mine underarmes gyngen frem og tilbage, og de mange minutter det tager for dem at falde til ro igen, er simpelthen ikke vinkningen værd. Jeg kunne måske endda (hvis det fortsætter sådan) være til fare for tilfældigt forbipasserende i min armhøjde.

Det samme gælder i en , ellers hyggelig, situation, som en frokost eller middag på café eller restaurant.

Her er min påklædning nu også med til at bestemme og jeg skal vælge friskkværnet peber, eller om jeg skal vælge de – normalt fedtede – salt/peber sæt på bordet.

Igen her har vi situationen med mine underarme. Når jeg er i “strop” outfit eller lignende, så må jeg diskret snige noget salt og peber ud af de små fedtede. At kværne peber ville få mine underarme så meget i slyng, at jeg er nødt til at tænke på de andre gæsters appetit. Det er jo heller ikke så fedt at skulle stå for underholdningen på denne måde.

 Måske skulle jeg bare tage til takke med fersk mad, eller måske have en diskret fleece jakke klar på stolens armlæn, hvis min mad trænger til krydderi (hmmmmm)

 

~ af Jane Isabelle Laponnel på torsdag, maj 22, 2008.