Neo/Feng Shui – En rejse i Balance
Se dig omkring i dit hjem….
Hvad ser du? 
Om du er klar over det eller ej, så har omgivelserne en stærk indflydelse på dit liv, dit helbred, din rigdom, dit familieliv, dit forhold og ja – din skæbne.
Dine omgivelser smitter af på dig og dine tanker bliver mere positive og du tiltrækker endnu flere positive ting.
Du vil måske finde det en smule spirituelt og mystisk, men det er det faktisk ikke. Det er i bund og grund ret logisk. Jeg vil endda mene at vi kan takke den 4000 år gamle kinesiske filosofi , for den bringer noget supergodt og meget interessant ind i vores moderne verden.
Ved at ændre lidt på dine omgivelser , kan du skabe harmoni, balance og et godt energi flow i dit hjem. Indenfor de sidste ti år har Feng Shui vundet stort indpas i den vestlige verden, og i dag praktiserer flere og flere mennesker denne filosofi.
Jeg tror på at endnu flere vil få øjnene op for denne visdom i fremtiden. Især efter at den er blevet “opdateret” til Neo Feng Shui. Denne moderne form er mere håndgribelig og knap så mystisk som den “gamle” originale Feng Shui.
Jeg har selv lært både traditionel Feng Shui, og Neo Feng Shui (Sidste er jeg uddannet rådgiver i) og jeg synes at det er en superspændende og meget givende filosofi at tilføre sit hjem.
I mit arbejde og i mit hjem bruger jeg det med stor fordel og gevinst. Jeg følger ikke altid reglerne slavisk , men har det altid i tankerne, når jeg indretter.
Jeg twister det med mine kreative ideer til hjemmet og opnår smukke resultater, der er stilfulde og samtidig fulde af balance og god energi.
Tro mig! Det hjælper og giver resultater lige med det samme.
Jeg vender tilbage med det såkaldte Bagua kort, og hjemmets inddeling i mit næste blogindlæg i denne kategori.

Læg en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.